Bornholms Dukketeaterfestival 2015 opererer i år med et samlet budget på 559.000 kroner, og næsten alle pengene er skaffet.
Der er søgt om et tilskud på 50.000 kr. hos Bornholms Regionskommune til indkøb af forestillinger til årets festival, som finder sted 3.-8. september.
Festivalen er som udgangspunkt gratis, og der forventes et publikumsantal mellem 5.000-6.000 personer.
Der afholdes gratis forestillinger og workshops for skoler og institutioner foruden gratis offentlige forestillinger. Derudover afholdes enkelte aftenforestillinger for voksne, hvor der tages entre.
Det samlede budget på 559.000 kr. og omfatter primært udgifter til forestillinger, transport, forplejning, tovholderfunktion og markedsføring.
Der er på nuværende tidspunkt modtaget bevillinger for i alt 305.000 kr. fra forskellige onde og sponsorer.
Da en del af udgifterne kan modtage refusion fra staten, og der forventes indtægter på 10.000 kr., så er det aktuelle finansieringsbehov på 50.000 kr.
Ansøger oplyser, at der er en egenfinansiering til en værdi á 170.000 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.