Stort jazznavn gæster Svanekegaarden
Mads Mathias er dansk - og international stjerne. Arkivfoto

Stort jazznavn gæster Svanekegaarden

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 30-8-17 - 09:24

SVANEKE - Danmarks ubestridte croonerkonge og internationale stjerne Mads Mathias gæster i aften, onsdag Svanekegaarden.

Den karismatiske og talentfulde sanger og sangskriver Mads Mathias siges at være en stjerne på den internationale jazzhimmel i samme liga som Nat King Cole, Frank Sinatra, Harry Connick Jr, Jamie Cullum og Michael Bublé med et twist af Don Draper!

Med sig til Svaneke har han Peter Rosendal, klaver, Morten Ankarfeldt, kontrabas, og Regin Fuhlendorf, trommer.

Mads Mathias’ koncerter er udsolgte, selv når han spiller på den legendariske Pizza Express Jazz Club i London.

I søndags sang han til BBC Proms i Royal Albert Hall – det kan man da kalde en opvarmning til koncerten på Svanekegaarden i aften.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU