SVANEKE - Som noget nyt arrangerer Svanekegaarden i samarbejde med AOF en række af musikforedrag med efterfølgende koncerter, der belyser foredraget.
Det første finder sted på lørdag, 27. januar kl. 19:00 på Svanekegaarden.
Foredragsholder er musikjournalist Mikkel Falk Møller, som vil tage publikum med på en musikalsk rejse gennem seks årtier med verdens største rockband The Rolling Stones med ord, billeder og musik og hør historien om at opfinde "Sex, drugs & Rock´n´roll". Rolling Stones har præget rockhistorien i over 50 år med uendelige turneer, rekord-koncerter og utallige skandaler.
- Efter foredraget vil der være koncert med det danske kopiband Sticky Fingers. De vil sætte lyd på mange af de historier der er kommet frem under foredraget, oplyser Mie Hjort, daglig leder af Svanekegaarden.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.