Svanekegaarden lancerer støtteaktie for at sikre fremtiden
Arkivfoto

Svanekegaarden lancerer støtteaktie for at sikre fremtiden

Støtteaktien har ingen økonomisk værdi, men er symbol på en investering i det levende lokalmiljø

AF BJARNE HANSEN / Mandag 30-6-25 - 08:58

SVANEKE – Østbornholms kulturhus og spillested, Svanekegaarden, står over for økonomiske udfordringer og beder nu om lokal opbakning.


Derfor lanceres en støtteaktie, som skal bidrage til at redde stedet og give tid til at gentænke driften efter de hårde år med coronanedlukninger.


Støtteaktien har ingen økonomisk værdi, men fungerer som symbol på en investering i det levende lokalmiljø, hvor kunst og fællesskab mødes. Midlerne fra salget skal hjælpe med at stabilisere økonomien og sikre, at Svanekegaarden fortsat kan danne ramme om koncerter, teater, udstillinger og fællesskab.


Som tak for støtten inviterer Svanekegaarden og Svanekegaardens Venner til støttefest den 29. august med musik og fejring af alle, der bidrager.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU