Verdensstjerne gæster Svanekegaarden
Ben Chawes er ikke kun en dygtig sanger, men formår også med sin stemme at efterligne instrumenter. Arkivfoto

Verdensstjerne gæster Svanekegaarden

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 4-5-19 - 07:18

SVANEKE - En ukendt dansk verdensstjerne gæster mandag aften Svanekegaarden, når Ben Chawes gæster Bornholm for første gang.

Genren denne aften er jazz/pop/soul i international liga, kombineret med den specielle ingrediens: Mundinstrumenter.

Ben Chawes er ikke kun en dygtig sanger. Han formår også med sin stemme at efterligne instrumenter. Det begyndte han faktisk med som 6-årig. Det var trommerne, han dengang var fascineret af. Siden har han udviklet denne evne, og han kan i dag gøre hver eneste detalje af en hel rytmesektion levende med sin mund.

Chawes har vundet fire amerikanske musikpriser, herunder “Artist of the Year” – og så er han én af de få musikere, som har sunget sin vej til selveste Ray Charles’ hjerte. Efter at Ray Charles havde lyttet til Ben Chawes og hans amerikanske orkester, udbrød han “You made my night”. Nogen større anerkendelse kan man nok ikke få.

Chawes anerkendte debut fra 2006 “Up Close“ skød ham gennem lydmuren og ind i en velfortjent popularitet, som sendte sangeren, pianisten og entertaineren ud på en storstilet turné i Europa, Asien, Mellemøsten, USA og Canada.

Akkompagnementet er i trygge hænder hos af Jesper Thorn på bas og Michael Strange på trommer og percussion og Rolf Tofte på flygelhorn.

- Så der er en intim og nærværende oplevelse i vente, når disse fire virtuose musikere går på scenen i et telepatisk nærværende musisk univers, lyder det fra Mie Hjort, administrator, Svanekegaarden.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Onsdag 17-7-19 - 16:03 Det Røde Pakhus er favoritspisested

Det Røde Pakhus er favoritspisested

BORNHOLM - Kokkeduoen Troels Madsen og Daniels Kruse åbnede så sent som sidst i 2018 Det Røde Pakhus og har allerede fået mange gode anmeldelser fra restaurantens gæster.