BORNHOLM – En 33-årig kvinde er tiltalt for både fysisk og psykisk vold mod sin hjemmeboende datter gennem en længere periode.
Anklagemyndigheden har rejst tiltale for både fysisk og psykisk vold og tager forbehold for at kræve udvisning.
Stod på i flere årIfølge anklageskriftet fra Bornholms Politi strækker forholdene sig fra 2022 til december 2025.
Kvinden skal gentagne gange have udsat datteren for vold, blandt andet ved at kaste en næsten fyldt to-liters vandflaske mod hende samt en mobiltelefon, der ramte hende i ansigtet.
Derudover beskrives episoder, hvor datteren er blevet slået i hovedet og rusket.
Psykisk voldSamtidig er kvinden tiltalt for psykisk vold. Ifølge anklagemyndigheden skal hun have overvåget datteren med et opsat kamera på værelset, ligesom hun gentagne gange skal have talt nedværdigende og krænkende til hende.
Social kontrolTiltalen beskriver blandt andet grove skældsord og trusler samt kontrol med datterens sociale relationer og telefon.
Sagen behandles som en domsmandssag ved Retten på Bornholm og kan føre til en frihedsstraf.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.