LEDER - De nyeste tal for bornholmernes sundhed er ikke behagelig læsning.

Bornholm ligger højest i Sundhedsråd Byen og Bornholm, når det gælder en lang række alvorlige sygdomme og sundhedsproblemer.

Hver sjette bornholmer har mindst to kroniske sygdomme. 7,6 procent har type 2-diabetes, 6,3 procent har en hjertesygdom, 4,2 procent har KOL, og 1,3 procent har demens.

Samtidig har hver femte bornholmer svær overvægt, og 15 procent ryger dagligt.


Det er mange tal. Men tilsammen fortæller de én ganske enkel historie: Bornholm har et alvorligt sundhedsproblem.

En del af forklaringen er naturligvis, at Bornholm har en ældre befolkning end eksempelvis de københavnske bydele, vi sammenlignes med. Derfor skal man være varsom med de helt enkle konklusioner.

Men det gør ikke udfordringen mindre.


Tværtimod. Hvis vi ved, at Bornholm har mange ældre og mange borgere med kroniske sygdomme, skal sundhedsvæsenet også indrettes derefter.

Det handler om Bornholms Hospital. Om praktiserende læger. Om kommunens sundheds- og ældretilbud. Og ikke mindst om forebyggelse, før sygdommene opstår.


Tallene skal ikke bruges til at udskamme bornholmerne for at ryge, veje for meget eller leve forkert.

De skal bruges til at stille et langt vigtigere spørgsmål:

Har Bornholm de sundhedstilbud, som bornholmernes faktiske sundhedstilstand kræver?

Det spørgsmål bør fylde, når det nye sundhedsvæsen skal formes.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.