LEDER - 220 bornholmske børn lever i familier, hvor økonomien ikke rækker til det mest nødvendige. Det er konklusionen i en analyse, der tager udgangspunkt i et minimumsbudget – altså det, eksperter vurderer, der skal til for at dække et beskedent hverdagsliv.

Det bør give anledning til eftertanke.

For bag tallet gemmer sig børn, som risikerer at stå uden for fællesskabet. Børn, der måske ikke kommer med til fødselsdagen, må sige nej til fodbold eller gymnastik, eller som oplever, at der ikke er råd til den skoletaske, de drømmer om. Små afsavn kan virke ubetydelige for andre, men de kan sætte dybe spor hos et barn.

Vi taler ofte om, at alle børn skal have lige muligheder. Men muligheder er svære at gribe, hvis familien hver måned må vende hver en krone for at få økonomien til at hænge sammen.


Bornholm ligger ganske vist lidt under landsgennemsnittet. Det er positivt. Men det gør ikke de 220 børn mindre virkelige. For deres familier er det ligegyldigt, om andre kommuner har større problemer.

Ingen kan fjerne fattigdom med et pennestrøg. Men vi kan beslutte, at færre børn skal vokse op med den. Det kræver politiske prioriteringer, men også et lokalt engagement fra skoler, foreninger, virksomheder og frivillige, som kan være med til at sikre, at økonomi ikke bliver afgørende for, om et barn kan være en del af fællesskabet.


Et samfund skal ikke bedømmes på, hvor mange millionærer det har. Det skal bedømmes på, hvordan det behandler sine mest sårbare.

220 børn på Bornholm lever i familier, hvor pengene ikke rækker til det mest nødvendige. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.