LEDER - Besparelser er ikke længere undtagelsen i Bornholms Regionskommune. De er blevet en fast del af den politiske og administrative hverdag.

År efter år varsles effektiviseringer, omprioriteringer og reduktioner, som hver for sig forklares som nødvendige og midlertidige. Men samlet set tegner der sig et mønster: Besparelserne er ved at udvikle sig til en styringsform.

Problemet opstår, når økonomisk tilpasning ikke længere ledsages af en tydelig fortælling om, hvad Bornholm vil med sin velfærd, sine institutioner og sin service. Når der spares uden klare prioriteringer, bliver konsekvensen en langsom udhuling frem for en bevidst omstilling. Medarbejdere presses, borgernes forventninger justeres ned, og den politiske debat reduceres til spørgsmål om, hvor næste besparelse kan findes – ikke om hvilken retning man ønsker.


Det er forståeligt, at Bornholm som ø-kommune er særligt sårbar over for statslige rammer, demografi og strukturelle vilkår. Men netop derfor er behovet for langsigtet styring større – ikke mindre. Gentagne sparerunder uden klar strategi risikerer at skabe en permanent krisetilstand, hvor organisationen altid er i forsvar.


Besparelser kan være nødvendige. Men de bør være et redskab – ikke et mål. Hvis Bornholm skal bevare tillid, kvalitet og sammenhængskraft, kræver det politisk mod til at sige, hvad man vil prioritere, og hvad man ikke længere kan love. Alternativet er en kommune, der langsomt skærer sig selv tyndere uden at tage ansvar for helheden.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.