Det kommunale busselskab BAT har ændret køreplan og der er en del ændringer i sommerkøreplanen, der gælder frem til søndag den 10. august.
Blandt ændringerne er, at Rønne bybus rute 24 nedlægges.
En ny bybusrute 22 kører fra Snellemark via Rønne Syd, Bornholms Hospital, Rønne Bibliotek, Kommandanthøjen og Thorkildsvej til Snellemark, hvorfra bussen fortsætter som rute 21.
Bybus 21 kører fra Aakirkebyvej ad Lillevangsvej, Sandemandsvej, Asavej til Almindingsvej og videre ad ringvejen til Slåenvej. Fra Slåenvej fortsætter ruten som hidtil, og fra Snellemark fortsætter bussen som rute 22.
Rute 9 kører i sommerkøreplanens gyldighedsperiode ikke via Borgmester Nielsens Vej, men kører fra Snellemark via Østergade/Aakirkebyvej, og modsat fra Almindingsvej ad Aakirkebyvej og Lille Torv til Snellemark.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.