Konfirmander kender ikke bytteregler

Konfirmander kender ikke bytteregler

AF ADVOKAT BJARNE OLESEN / Fredag 15-4-16 - 09:01

Konfirmander kender ikke bytteregler

RÅD – Advokat Bjarne Olesen, ADVODAN Bornholm, giver en række råd til konfirmander, som skal ud og bruge deres pengegaver:

Når konfirmationen er ovre, skal mange konfirmander ud og bruge de ofte store pengegaver til iPads og lækkert tøj. Men ifølge en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er mange ikke klar over, hvad de har ret til, hvis det nyindkøbte skal byttes eller går i stykker.

For mange unge er konfirmationen første gang, de har store pengebeløb mellem hænderne – og som nyudklækket forbruger ryger pengene let, uden at reklamationsret, bytteregler og fortrydelsesret bliver givet mange tanker.

Her er en guide for konfirmander og forældre til, når konfirmationspengene skal veksles til lækre produkter.

Butikskøb kan ikke byttes
Der gælder forskellige regler, alt efter om de nye sko er købt i en fysisk butik eller på nettet. I en butik kan du som udgangspunkt ikke fortryde dit køb – kun, hvis den pågældende butik har en bytte- eller returservice. Husk derfor altid at spørge til den enkelte butiks betingelser og tidsfrister for fortrydelse, inden du betaler for varen.

I en netbutik derimod har du altid som minimum 14 dages fortrydelsesfrist, fra du modtager varen. Det gælder i alle netbutikker, både danske og inden for EU. Inden for denne frist skal du klart og tydeligt fortælle butikken, hvis du fortryder købet. Du har yderligere 14 dage til at returnere varen, og du skal som udgangspunkt selv betale returportoen.

Der kan være forskel på bytteret og returret
Vær opmærksom på, om den fysiske butik tilbyder bytteret eller returret. Ved bytteret kan du inden for den angivne tidsfrist kun bytte varen til en anden vare eller få et tilgodebevis til butikken. En returret derimod betyder, at du har ret til at få pengene for varen tilbage.

Varen må ikke være brugt
Hvis du vil levere varen tilbage, må du ikke have brugt blusen eller iPhonen. Varen skal nemlig kunne sælges som ny igen. Har du købt varen på nettet, gælder der lidt andre regler – alt efter hvilken type vare, der er tale om.

Tøj må du for eksempel gerne prøve, lige som du ville gøre i en butik. Hvis varen er brugt mere end det, kan du ikke få alle pengene retur. En printer eller en fladskærm må gerne pakkes ud, men du må for eksempel ikke lave testprints eller indstille kanaler. For musik, film og software, der er plomberet, gælder det, at du ikke kan fortryde købet, hvis du har brudt plomberingen.

Derfor kan det være en god idé at afprøve elektronik og software i butikken, før du beslutter dig for at købe det.

Husk at gemme din bon
Bonen er dit bevis på, at og hvornår du har købt varen. Husk derfor altid at gemme bonen i minimum to år. Hvis varen går i stykker eller har fabrikationsfejl, har du nemlig to års reklamationsret, hvor du kan få repareret eller erstattet varen. Under visse omstændigheder kan du også få pengene tilbage.

Fakta om dine klagemuligheder
• Hvis du fortryder dit køb og ikke er tilfreds med den måde, butikken håndterer det på, kan du kontakte det relevante klagenævn for butikkens branche. Det konkrete klagenævn skal være oplyst på butikkens hjemmeside.
• Har du købt varen på f.eks. en fransk netbutik, skal du i stedet benytte den fælleseuropæiske klageplatform ODR: http://ec.europa.eu/odr



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Mandag 2-11-26 - 15:36 Bornholms kommune vil sætte ind mod skolefravær
NYHEDER 2.11.26 15:36

Bornholms kommune vil sætte ind mod skolefravær

NOTER 2.11.26 22:28

Færre bornholmere havde længere sygehusophold

Antallet af bornholmere med sygehusophold på mindst 12 timer faldt med godt 5 procent fra 2024 til 2025
NYHEDER 2.11.26 18:28

Forskere skal undersøge torsk omkring Bornholm

Er der stadig færre torsk i Østersøen, eller er bestanden begyndt at komme sig?
NYHEDER 2.11.26 16:55

Store økonomiske forskelle mellem borgerforeninger

Nogle borgerforeninger har betydelige indtægter - andre er langt mere afhængige af kommunens tilskud
NYHEDER 2.11.26 16:52

Vuggestuer bliver dyrere – børnehaver billigere

En ny fordelingsmodel for daginstitutionerne kan betyde, at forældre til vuggestuebørn skal betale 167 kr. mere om måneden
NYHEDER 2.11.26 16:17

21-årig fængslet efter indbrudsforsøg på Åvangsskolen

Den 21-årige er sigtet for 10 forhold, blandt andet indbrudsforsøg på Åvangsskolen og i Rema 1000 i Rønne
SPORT 2.11.26 15:04

Personlige rekorder ved DM for juniorsvømmere

Svømmere fra Rønne Svømmeklub satte fem personlige rekorder ved junior-DM
DØDSFALD 2.11.26 13:23
NYHEDER 2.11.26 11:01

78-årig bilist påkørte knallert og forlod stedet

Et vidne hjalp politiet med at finde frem til bilisten, der ikke havde givet sig til kende efter uheldet
NYHEDER 2.11.26 10:42

Skoler og daginstitutioner skal spare 6,9 mio. kr.

Børne- og Skoleudvalget skal finde nye besparelser, der får virkning fra 2028. Forslagene skal være klar til foråret
KULTUR 2.11.26 11:49

Udsolgt til foredrag om Tove Ditlevsen

Interessen for den danske forfatters liv og litteratur er stor. Alle billetter til foredraget på Rønne Bibliotek er revet væk
SPORT 2.11.26 11:17

Nyt cykeltalent til bornholmsk hold

Alexander Kamstrup Røssel skifter til PL Beton Bornholm - Knudsker/VALNES efter en sæson med flere podieplaceringer og sejr i A-klassen
NAVNE 2.11.26 11:13
Rasmus Brandt er flyttet til Bornholm efter tre år hos revisionsfirmaer i København
NYHEDER 2.11.26 11:10

Klaus Rønne er Bornholms nye beredskabschef

Den hidtidige viceberedskabschef har overtaget posten efter Louise Lyng Bojesen
NYHEDER 2.11.26 11:03

To biler kolliderede i vejkryds

Begge biler fik betydelige skader, men ingen personer kom til skade
NYHEDER 2.11.26 10:52

Private børnehaver kan miste kommunalt tilskud

En ny fordelingsmodel for daginstitutionerne på Bornholm betyder mindre tilskud til børnehavebørn i private institutioner
NYHEDER 2.11.26 10:48

Bornholm overholdt ikke krav til minimumsnormeringer

Der var for få medarbejdere i de bornholmske vuggestuer i 2025. Nu vil kommunen flytte ressourcer fra børnehaverne for at overholde lovens krav
NYHEDER 2.11.26 10:40

Skolemad i Nexø kan stige fra 15 til 43 kr.

Kommunens besparelser betyder markante prisstigninger på Madskolen på Paradisbakkeskolen
NYHEDER 2.11.26 09:37

Kommunen ser alvorlige udfordringer ved Energiø Bornholm

Manglende kompetencer, begrænset kapacitet hos lokale virksomheder og problemer med at skaffe arbejdskraft er udfordringer
NYHEDER 2.11.26 08:20

Kun 50 bornholmere rammes af nyt skatteloft

Regeringens forslag om at begrænse rentefradraget vil berøre blot 0,2 procent af de skattepligtige borgere på Bornholm