Allinge Byggemarked & Trælasthandel har godt nyt til mange trofaste kunder, som har savnet ”grønne træpille” fra Sverige.
Pillerne er vendt tilbage til det danske marked, og byggemarkedet fik årets første sending hjem i dag.
Pillerne med det noget farvede kælenavn, har stemplet ”Agrol Pellets” på sækkene, og blev taget af det danske marked i den snart forgange fyringssæson på grund af underskud af træpiller på det svenske marked.
”Svenskerne valgte således helt naturligt at forsyne sig selv i første række, og stoppe eksporten af de meget populære træpiller.
De har været efterspurgt igennem hele vinteren. Heldigvis lykkedes det os i efteråret at finde et tilsvarende godt produkt her i Danmark, nemlig Silva træpillerne, som vi også fremadrettet kan tilbyde vores kunder. Vi ved, at den træpille ligeledes er meget populær,” fortæller direktør Stefan Thunberg fra Allinge Byggemarked.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.