Grønt Byggeri på Bornholm og Business Center Bornholm er 9. april vært ved et fyraftensmøde om vinduer.
Fyraftensmødet er målrettet boligselskaber, håndværkere, arkitekter, energirådgivere, vinduesfirmaer - og husejere.
Energivejleder og arkitekt Christian Oxenvad fra Energitjenesten Sjælland fortæller om mulighederne, når det drejer sig om at tage de rigtige valg af vinduer.
Han er en af landets førende eksperter og vil på mødet hos Campus Bornholm gennemgå de mange forskellige vinduers fordele og ulemper.
I dag er der mange muligheder, når du skal vælge den gode vinduesløsning. Mange faktorer har betydning: Nye vinduer eller renovering af gamle, dagslystilskud, isoleringsevne, ventilation, solvarmetilskud, lyddæmpning, energimærkning, U-værdier, ventilation, vinder med 1-2-3-lag, coating, optiske kvaliteter, kondens, varmefordeling, arkitektur, bygningskultur, bæredygtighed og totaløkonomi.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.