NEXØ – Bornholms Politi har haft endnu et tilfælde af ulovlig campering.
En borger ringede mandag og oplyste, at der ved parkeringspladsen på Udegårdsvejen i Nexø var nogle, som camperede på stedet til trods for, at dette ikke er lovligt.
En patrulje kørte derfor til stedet, hvor den fik kontakt til personerne, der var på stedet. Patruljen genopfriskede reglerne for at raste og campere, og personerne oplyste, at de snart kørte fra stedet igen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.