VANG - Telenor sørger nu for at mobildækning i sommerhusområdet ved Vang forbedres inden højsæsonen skydes i gang.
Teleselskabet har opgraderet masten på Borrelyngvej og udstyret den med et stærkere 4G-signal og monteret den nyeste 5G-teknologi.
Det betyder, at campister på Lyngholt Familiecamping, beboere og sommerhusgæster i området vil mærke en bedre dækning og få et markant hurtigere internet på mobilen. 4G-signalet er allerede aktivt og giver allerede bedre dækning, mens 5G-signalet aktiveres hen over sommeren, oplyser Telenor A/S.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.