Snevejret i juledagene medførte, at mellem 100.000 – 150.000 liter mælk blev hældt ud på møddingen af de bornholmske mælkeproducenter.
Det oplyser direktør Per Olesen, Bornholms Andelsmejeri i Klemensker til bladet Food Culture.
Han vurderer, at der på den mælk, der er blevet hældt ud, er tabet omkring 500.000 kroner.
”Men det er ikke det værste. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad tabet er, hvis man regner alle de ekstra timer, der er blevet brugt på at få den mælk, der har fundet vej til mejeriet, hjem og ud til forbrugerne,” siger Per Olesen.
Han henviser til, at de igennem de snetunge perioder har hyret en snerydder til at køre foran hver mælkebil, og at landmændene samtidig har ryddet alle indkørselsveje til deres gård.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.