12-årig dreng faldt på Hammerhus

AF Bjarne Hansen / Onsdag 8-6-11 - 14:01

En 12-årig dreng faldt onsdag formiddag ned fra en trappe på Hammershus på Langebjergvej i Sandvig, og blev senere bragt til Bornholms Hospital i Rønne.

Vagtchefen ved Bornholms Politi, Henrik Ejby, oplyser, at der er tale om en lejrskolelev fra Nordsjælland, og forældrene er underrettet.

Politiet modtog alarmopkaldet om styrtet kl. 12:18, og en ambulance fra Falck samt Bornholms Brandvæsens særlige klatrehold blev sendt til stedet, og kunne konstatere, at drengen var ved bevidsthed og ikke var slemt skadet.

Uheldet skete, da drengen faldt i forbindelse med at han sammen med sine kammerater var på besøg på borgruinen.

"Alarmen lød på at han var faldet ned ad en skrænt, men det var en invendig trappe, han røg noge trin ned ad. Han var så uheldig at slå hovedet, og mistede kortvarigt bevidstheden," siger vagtchef Henrik Ejby.


(Opdateret kl. 17:52)

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU