Ledigheden på Bornholm var i december på 7,8 procent, svarende til 1.409 personer, oplyser Jobcenter Bornholm.
Dermed var ledigheden faldet med 13,7 procent i forhold til samme periode sidste år. Ledigheden på Bornholm var i december steget med 88 personer i forhold til november.
Ledigheden på Bornholm blandt dagpengemodtagere er faldet med 15,8 procent siden december 2010, mens ledigheden blandt kontanthjælpsmodtagere er faldet med 6,7 procent i den samme periode.
Ledigheden var i december næsten identisk mellem kønnene. Blandt mændene var 707 uden arbejde, mens der var 702 ledige kvinder.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.