RØNNE – En 15-årig dreng fra Svaneke blev fredag aften sigtet for gadeuorden efter at have generet to politibetjente i Rønne.
Vagthavende ved Bornholms Politi Alexander Voltov oplyser, at politiet to gange havde fået anmeldelser om uro og larm fra en fest i Biblioteksparken i Rønne.
- Vi fik anmeldelser kl. 21:11 og 21:24. Så sidste gang blev festen lukket.
I den forbindelse blev en 15-årig fra Svaneke sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi han råbte ukvemsord efter betjentene på stedet, siger vagthavende.
Den 15-årige skal nu som udgangspunkt betale en bøde på 1.500 kroner.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.