AAKIRKEBY – Bornholms Politi konfiskerede sent fredag aften en personbil, som havde været benyttet til gaderace i Aakirkeby.
Vagthavende ved Bornholms Politi Alexander Voltov fortæller, at der kl. 23:23 kom anmeldelse om, at en bil havde kørt hasarderet på parkeringspladsen bag Spar og at der havde lydt et bump, som fra en påkørsel.
- En patrulje kunne kort efter konstatere, at bilen var blevet efterladt med skader ved Aakirkeby-Grillen og at en person var set forlade stedet, siger vagthavende.
Bilen blev af Dansk Autohjælp transporteret til Politigården i Rønne.
- Bilen er konfiskeret, lyder det fra vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.