Køb af amfetamin og hash til en samlet værdi af op mod 5.600 kroner kostede onsdag en 18-årig mand fra Hasle 5.000 kr. i bøde. Desuden blev han dømt uden straffastsættelse og med en prøvetid på et år.
Den 18-årige erkendte i Retten på Bornholm, at han i perioden fra november til april havde købt ikke over 10 gram amfetamin og ikke over 60 gram hash til eget forbrug af forskellige lokale pushere, som han kendte via en veninde.
Tiltalte fortalte under retssagen, at han havde købt amfetamin for 200 kr. pr. gram og at han havde betalt 60-70 kr. pr gram hash. Stofferne havde han købt over flere gange forud for fester.
Den 18-årige er under uddannelse og ikke tidligere straffet. Han modtog dommen, som også betyder, at han skal betale sagens omkostninger på omkring 2.100 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.