Politiet modtog mandag eftermiddag en anmeldelse fra en 20-årig mand, som fortalte, at han natten til søndag var blevet overfaldet af flere personer i Rønne.
Vagtchefen ved Bornholms Politi Jan Hansen fortæller, at den 20-årige har forklaret, at han blev overfaldet uden for Palæ Caféen på Laksetorvet søndag kl. 04:20
”Han forklarede, at han var blevet overfaldet af flere personer, men ikke var kommet alvorligt til skade. Vi har oprettet en voldssag på det og så må vi se, hvad vi kan finde ud af,” siger vagtchefen.
Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner, der har set noget foran Palæ Caféen på omkring det oplyste tidspunkt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.