Politiet standsede onsdag kl. 17:40 en 20-årige mand på en lille knallert i rundkørslen ved Store Torvegade/Gartnervangen i Rønne.
Trods frakendelse af retten til at føre lille knallert førte den 20-årig en afmeldt knallert, der var uden nummerplader og uden forsikring. Desuden var køretøjet konstruktivændret, idet der var en ulovlig udstødning.
Den 20-årige blev standset, fordi han kørte den lille knallert på kørebanen og ikke på cykelstien.
Af politiets døgnrapport fremgår også, at knallertens forbremse var helt uden virkning.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.