En 21-årig mand er sigtet for at køre på en lille knallert, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer uden recept.
Den 21-årige blev standset af politiet på Sdr. Landevej i Nexø tirsdag kl. 19:12.
Politiet standsede rutinemæssigt den lille knallert, og den 21-årige dumpede pupilometertesten, og ved en test med narkometeret gav det udslag for indtagelse af stoffer.
Den 21-årige mand blev transporteret til Bornholms Hospital i Rønne med henblik på udtagelse af en blodprøve, oplyser Bornholms Politi.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.