21-årig varetægtsfængslet

AF Bjarne Hansen / Onsdag 30-5-12 - 11:40

Bornholms Politi har onsdag fået en 21-årig mand fra Åkirkeby varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for en række indbrud. Blandt andet et pengeskabskup.

Politikommissær Peter Jørgensen oplyser efter et grundlovsforhør i Retten på Bornholm, at forhøret blev holdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

Inden dørene blev lukket erkendte den 21-årige sig skyldig i forsøget på indbrud hos PhotoCare samt i to indbrud på Møllers Dueodde Camping, i Nexø Fritidshus, børnehaven Sydgården i Svaneke, Bornholms Golf Klub og i kiosken T24 på Torvet i Åkirkeby. Sidstnævnte sted blev der stjålet et pengeskab med 15.000 kr. i kontanter.

Med i bande
Ifølge politiet er den 21-årige med i en bande på i alt fire mænd fra Midt- og Østbornholm, som menes at stå bag et halvt hundrede indbrud og tyverier.

De tre andre er henholdsvis 23, 25 og 28 år og de sidder varetægtsfængslet efter at de blev taget på fersk gerning, da de forsøgte at bryde ind i PhotoCare på Store Torv i Rønne natten til 2. Pinsedag.

”Vores efterforskning er på det indledende stadie, og der er lang vej igen, inden vi kan sige præcis, hvor og hvordan de fire har deltaget i indbruddene,” siger Peter Jørgensen.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 29-3-26 - 08:34 Flere projekter – men færre midler hos LAG Bornholm
NYHEDER 29.3.26 08:34

Flere projekter – men færre midler hos LAG Bornholm

NYHEDER 29.3.26 11:02

Tilbagegang i overskud hos Madam Stoltz

Resultatet falder markant – men egenkapitalen er fortsat stærk
SPORT 29.3.26 08:44

Boas Lysgaard sikrer første UCI-point

10. plads i Frankrig efter stærk holdindsats
NYHEDER 29.3.26 08:26

EU-støtte til mikrobryggeri og kiosk i Allinge

100.000 kroner til nyt erhvervsprojekt
NYHEDER 29.3.26 08:12

Almene boliger koncentreret i Rønne og Nexø

Store forskelle mellem byer og landdistrikter på Bornholm
DØDSFALD 29.3.26 07:56
NYHEDER 29.3.26 06:03

Sommerhuspriser stiger – Bornholm i top fire

Færre boliger til salg og skarpere konkurrence op til påsken
NYHEDER 29.3.26 04:46

Lejere kan få ladestandere ved boligen

EU-regler giver bedre muligheder for opladning af elbiler
NYHEDER 28.3.26 21:44

35 mio. kr. til udstillinger i nyt museum i Nexø

Stor del af budgettet går til formidling af Bornholms historie
SPORT 28.3.26 15:32

Apollo Damgård går ind i sidste sæson

Stald Evigglads tophest rammer aldersgrænsen