Politiet måtte natten til lørdag anholde en beruset, 27-årig mand på Allinge Røgeri, hvor han skabte uro.
Manden var fredag kl. 17:29 blevet taget af en motorcykelbetjent på Tejnvej i Allinge for kørsel i bil uden kørekort.
”Manden er frakendt kørekortet,” oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi.
Kl. 02:40 fik politiet en henvendelse fra Allinge Røgeri, hvor den nu berusede 27-årige ikke ville efterkomme personalet ordre om at forlade stedet.
Da to politibetjente dukkede op for at bortvise manden, blev de mødt med skældsord, og den 27-årige blev derfor anholdt og anbragt i detentionen på Politigården i Rønne.
Han vil i løbet af lørdag morgen blive afhørt til rapport.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.