BORNHOLM – Bornholms Politis fotovogn har i weekenden registreret 27 bilister med for høj fart.
Lørdag blev der målt på Segenvej i Almindingens 70 km/t zone, i næsten fire timer. Her kørte 14 bilister for hurtigt. Den hurtigste blev målt til 91 km/t.
Senere blev der målt på Rønnevej i Olsker i 50 km-zone i næsten to timer og fem billister blev målt til at køre for hurtigt. Den hurtigste blev målt til 63 km/t.
Søndag måltes der først på Søndre Landevej i Pedersker, i 70 km-zone i fire timer, hvor to bilister blev målt til at køre for hurtigt. Den hurtigste blev målt til 82 km/t.
Senere på Borrelyngvej i Rutsker holdt fotovognen i tre timer i 80 km-zone. Her blev seks bilister blev målt til at køre for hurtigt. Den hurtigste blev målt til 101 km/t.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.