Samis i Store Torvegade i Rønne tilkaldte lørdag aften politiet, fordi en beruset gæst optrådte støjende og generende på pizzeriaet.
Politiet fik henvendelsen kl. 20:38 og ifølge vagthavende på Politigården i Rønne Peter Johansen, så var det en 28-årig mand fra Rønne, som skabte uorden.
- Han generede ansatte og gæster på pizzeriaet, så han blev anholdt og anbragt i detentionen. Han er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, siger vagthavende.
Det betyder, at der kommer en bøde til den 28-årige.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.