NEXØ – En 37-årig mand fra Rønne-området er tiltalt for manglende agtpågivenhed efter et færdselsuheld med tre biler på Rønnevej i Nexø.
Uheldet skete lørdag den 4. april, da en 80-årig mand fra Bodilsker bremsede op for at svinge til venstre.
En bagvedkørende bil, ført af en 36-årig mand fra Sjælland, bremsede også, men blev påkørt bagfra af den 37-åriges bil og skubbet frem i bilen foran.
Der skete betydelig materiel skade ved sammenstødet, men ingen personer kom til skade.
Den 37-årige er nu tiltalt for ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed. Anklagemyndigheden kræver bødestraf og betinget frakendelse af kørekortet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.