38-årig stjal penge fra ældre dame
Illustrationsfoto

38-årig stjal penge fra ældre dame

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 16-9-20 - 09:06

RØNNE - Bornholms Politi har anholdt og sigtet en 38-årig mand for et tyveri begået mod en ældre dame.


Tirsdag eftermiddag sad den 67-årige kvinde fra Nyker og ventede på bussen ved busstoppestedet i Snellemark. En mand satte sig ved siden af hende, og rakte pludselig sin hånd ned i kvindens taske og tog et bundt pengesedler, hvorefter han flygtede på cykel.


Kvinden råbte op, og flere vidner kunne herefter give politiets patrulje et godt signalement af gerningsmanden. Patruljen runderede i centrum, hvor de efter kort tid kunne pågribe gerningsmanden, den 38-årige mand, der erkendte tyveriet.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU