RØNNE - Tirsdag eftermiddag anmeldte kaptajnen på Bornholmslinjens hurtigfærge Max Mols til Bornholms Politi, at to passagerer nægtede at benytte mundbind.
Ved ankomsten til Rønne fik grænsepatruljen kontakt til de to passagerer.
Den ene passager kunne fremvise lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at passageren var fritaget for at benytte mundbind.
Det kunne den anden passager ikke, en 80-årig mand fra København, hvorfor han blev sigtet for overtrædelsen, fremgår det af politiets døgnrapport.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.