3F Bornholm erkender, at fagforbundet har været for dårlig til at fortælle om fordelene ved at være med i en »rigtig« fagforening.
- I uge 18 tager vi rundt på øen med et mobilt forbundskontor, og vi viser i bogstaveligste forstand fanen, for den er helt ny, og indvies 1. maj på St. Torv i Rønne, fortæller formand Gunnar Larsen.
Det mobile forbundskontor kommer til Allinge, Hasle og Åkirkeby, hvor det vil være at finde på byernes torve med telt og trailer.
Dyrere medlemskabKampagnen er en del af en omfattende synlighedskampagne, hvor der har været ekstraordinære besøg på virksomheder, hvor 3F har kørt en oplysningskampagne om regeringens velfærdsreform.
- Vi vil godt vise, at vi bekymrer os om vore medlemmers forhold, og ikke er et discountforbund. Derfor koster et medlemskab naturligvis også lidt mere. Men det har vi ikke været gode nok til at forklare, erkender Gunnar Larsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.