Fødevarestyrelsen har ophævet beskyttelseszonen og -overvågningszonen for fugleinfluenza på Nordbornholm.
Zonerne blev indført, da der blev fundet smitte i en svane ved Vang.
Ophævelsen af zonerne betyder, at alle restriktioner for transport og handel med fjerkræ og andre fugle ophører.
Ophævelsen af zonerne baseres på, at der ikke er konstateret nye fund af døde fugle med fugleinfluenza i området, og at der ikke er konstateret tegn på infektion blandt fjerkræ i beskyttelseszonen.
Selvom zonerne på Bornholm ophæves, skal fjerkræejere være opmærksomme på, at der i hele Danmark stadig gælder visse skærpede krav til fjerkræ, understreger Fødevarestyrelsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.