HASLE – Elever fra Svartingedal Skole og børn fra Hasle Børnehus var i formiddag i gang med at gøre naturen ren i Hasle.
Samlede affald på Fælleden og KyststienBørnehaveklasserne fra Svartingedal Skole havde inviteret de kommende skolebørn med til affaldsindsamling på Fælleden og langs Kyststien ind mod havnen.
Her blev der samlet både plastik, metal, glas og restaffald.
Over 30 kilo affaldI alt deltog omkring 40 børn, som tilsammen fik indsamlet mere end 30 kilo affald.
Blandt fundene var blandt andet gamle vandrør, jernstykker fra olietønder og en del plastik.
Fast traditionIndsamlingen er en del af den landsdækkende forårsrengøring, som finder sted fra i dag og frem til den 19. april.
For Svartingedal Skole er det en tilbagevendende tradition at deltage, når Danmarks Naturfredningsforening hvert år opfordrer skoler og dagtilbud til at give naturen en forårsrengøring.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.