50-årig mand dømt for vold

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 12-7-11 - 14:16

En 50-årig, udenlandsk mand fra Rønne er ved Retten på Bornholm idømt tre måneders fængsel for vold af særlig farlig karakter.

Den 28. maj ved 19-tiden truede han en jævnaldrende mand fra Hasle med en 34 centimeter lang køkkenkniv og slog ham efterfølgende flere gange i hovedet med et bæltespænde af metal.

Episoden fandt sted i en restaurant på Finlandsvej i Rønne, og den 50-årige fra Hasle måtte til behandling på Bornholms Hospital på grund af flere sår i hovedbunden.

Den dømte skal betale en erstatning på 2.100 kr. til sit offer.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU