RØNNE – Tre gange knallertkørsel under påvirkning af stoffer, lyder anklagen, når en 51-årig mand fra Rønne i den kommende uge står tiltalt ved Retten På Bornholm.
Ifølge anklageskriftet kørte han 13. februar 2017 omkring kl. 22:00 på en lille knallert i Byledsgade, selvom han var påvirket af narkotika.
26. marts 2017 kl. 21:15 blev han standset af politiet på Torneværksvej, og også denne gang var der udslag for narko i blodet.
Den tredje gang var 15. januar i år, hvor han kl. 18:35 blev standset af en politipatrulje i Snellemark.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.