Ældretilsynet vurderer kvaliteten som bekymrende – 9 af 20 kvalitetsmarkører er ikke opfyldt
NEXØ – Hjemmeplejen Nexø Syd har fået to påbud efter et tilsyn, hvor Ældretilsyn Øst vurderer, at kvaliteten samlet set er bekymrende.
9 af 20 kvalitetsmarkører er ikke opfyldt. Blandt andet er ingen af markørerne om de ældres selvbestemmelse opfyldt, og tilsynet peger også på problemer med kontinuitet og sammenhæng i plejen.
Hjemmeplejen har fået påbud om at rette op på kvaliteten og skal samtidig deltage i et rådgivnings- og sparringsforløb.
Nexø Syd skal efter aftale med Ældretilsynet have rettet op på forholdene inden medio november, hvor der kommer et nyt tilsyn.
Der er allerede planlagt undervisning af medarbejderne, og Nexø Syd og Nord har etableret tre nye faste teams, oplyser Bornholms Regionskommune.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.