56 olieudslip i Østersøen

AF Bjarne Hansen / Torsdag 2-6-11 - 13:14

Der blev sidste år observeret 56 tilfælde af olieforurening i Østersøen, og omkring halvdelen var i farvandet omkring Bornholm.

Det viser Søværnets Operative Kommandos årsrapport vedrørende olieobservationer i danske farvande for 2010.

De statslige miljøfly observerede sidste år syv olieforureningen til havs ved Bornholm. Men derudover var der 27 observationer fra satellitter.

Søværnets Operative Kommando har ligesom tidligere også i 2010 haft stor fokus på risikoen for ulykker til søs, og dermed også risikoen for havmiljøet.

SOK kan i den forbindelse med tilfredshed notere sig, at der i 2010 ikke har været ulykker i form af kollisioner, forlis eller grundstødninger, der har medført væsentlige olieudslip.

”Imidlertid er risikoen for ulykker til søs altid til stede, hvorfor alle relevante myndigheder arbejder på til stadighed at reducere denne risiko,” hedder det i rapporten.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU