68-årig mand fik betinget fængsel for vold i Rønne
Arkivfoto

68-årig mand fik betinget fængsel for vold i Rønne

47-årig kvinde udsat for vold – manden overvejer anke

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 4-2-26 - 14:06

RØNNE – En 68-årig mand fra Rønne er ved Retten på Bornholm dømt for vold efter en episode den 1. juni i Rønne.

Retten idømte manden 40 dages betinget fængsel med en prøvetid på ét år. Derudover skal han betale 2.000 kr. i erstatning til forurettede.


Vold mod 47-årig kvinde
Ifølge anklageskriftet slog manden en 47-årig kvinde med knyttet hånd både i siden ved ribbenene og i hovedet. Slagene medførte hævelser og smerter.

Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om frihedsstraf i sagen.


Overvejer anke
Efter domsafsigelsen udbad den 68-årige mand sig betænkningstid med hensyn til, om dommen skal ankes til Østre Landsret.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU