70-årig skyld i trafikuheld

AF Bjarne Hansen / Lørdag 25-6-11 - 16:41

En 70-årig mand fra Rønne var lørdag eftermiddag skyld i et større trafikuheld på Borgmester Nielsens Vej i Rønne.

Den ældre mand var uopmærksom og påkørte en holdende bil, ført af en 39-årig kvinde fra Rønne, som afventede at kunne svinge til venstre ind i en indkørsel.

Kvindens bil blev ved sammenstødet skubbet over i den modsatte kørebane, hvor bilen blev frontalt påkørt af en modkørende bil, ført af en 39-årig mand fra Rønne, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi, Per Christensen

Uheldet skete kl. 12:28, og den 39-årige kvinde blev i ambulance bragt til Bornholms Hospital i Rønne, hvor hun er indlagt til observation.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU