71-årig mand dømt for ulovligt fiskeri
Illustrationsfoto

71-årig mand dømt for ulovligt fiskeri

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 16-10-18 - 14:30

ALLINGE – En 71-årig mand fra Allinge er ved retten på Bornholm blevet idømt en bøde på 2.500 kroner for ulovligt garnfiskeri.

Desuden besluttede retten, at hans garn skal konfiskeres.

Dommen skyldes, at fritidsfiskeren 22. maj kl. 17:10 blev afsløret i at anvende et ulovligt garn ud for Hammerhavn. Det var et såkaldt nedgarn, der blev målt til at være for stort, idet det var 146 meter langt og 1,9 meter dybt. Den slags garn må ikke være over 135 meter og ikke dybere end 1,5 meter.

Desuden var garnet sat for tæt på kysten, idet det stod 74 meter fra lavvandslinjen og ikke de mindst 100 meter, loven kræver.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU