En 79-årig mand blev kørt til kontrol på hospitalet efter et færdselsuheld nord for Rønne
RØNNE – Bornholms Politi fik tirsdag kl. 15.23 en anmeldelse om et færdselsuheld nord for Rønne.
En 79-årig mand kørte i en kabinescooter og svingede til venstre foran en personbil, der kørte i samme retning.
Den 79-årige blev efterfølgende kørt til kontrol på hospitalet i Rønne. Der skete derudover alene materielle skader ved uheldet.
Politiet sigtede den 79-årige for overtrædelse af færdselsloven.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.