84-årig bilist fik bøde for usikker kørsel
Arkivfoto

84-årig bilist fik bøde for usikker kørsel

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 5-3-20 - 14:15

RØNNE - En 84-årig mand fra Rønne har accepteret en bøde på 5.000 kroner for at have kørt usikkert og hasarderet samt for at have påkørt en parkeret bil.


Desuden har den ældre mand accepteret en betinget frakendelse af kørekortet i fem år.

Den 2. oktober omkring kl. 15:00 at kørte den 84-årige frem for ubetinget vigepligt på Industrivej i Rønne og kørte ud på Almindingsvej, hvorved han var ved at påkøre en civil politibil og senere en fodgænger.

En politiassistent vidnede i retten, og fortalte, at han sammen med en kollega i en civil patruljebil var ved at blive påkørt af den 84-åriges bil og kort efter fik den ældre mands bil bragt til standsning.


Betjenten betegnede den 84-åriges kørsel som usikker, og en fodgængeren var desuden tæt på at blive påkørt i et fodgængerfelt.

Den 84-årige påkørte 20. november ca. kl. 16:00 en parkeret bil på parkeringspladsen bag Meny i Rønne, uden at observere påkørslen, hvor der skete skader på den ramte bil.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU