AAKIRKEBY – Værestedet Aa-Kilden i Aakirkeby har søgt om et kommunalt tilskud på 10.000 kroner til frivilligt socialt arbejde.
Pengene skal bruges til drift, kurser og arrangementer.
Aa-Kilden har eksisteret i 15 år. Foreningens hovedaktivitet er at være et mødested for ældre og ensomme, der har brug for omsorg og som har lyst til at skabe nye kontakter. Værestedet har åbent tre timer hver fredag med for eksempel foredrag, oplæsning, gæstetaler, musik og sang
Til fredagsarrangementerne kommer der mellem 25 og 35, og foreningen har kontakt med i alt ca. 40 brugere, hvor der er transportordninger til dårligt gående. Tre gange om året er der udflugt.
Alt arbejde udføres af frivillige som skønnes at bruge ca. 700-800 timer årligt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.