Åkirkebys juletræ knækket

AF Bjarne Hansen / Søndag 27-11-11 - 18:00

Toppen af Åkirkebys store juletræ kunne ikke klare stormen, og bedst som træet blev tændt, knækkede træets top med den store stjerne.

Dét skriver Aakirkeby.dk.

Det er tradition at Sydbornholms Turist- & Erhvervssammenslutning tænder det store juletræ på Torvet den første søndag i advent. I dag var flere end 500 mødt frem for at deltage i traditionen. Alle klædt godt på til det udfordrende vejr.

SYTEs formand, Bjarne Westerdahl tændte det store juletræ ved 16-tiden. Men bedst som der blev kastet lys over træet, knækkede den øverste del med den tunge julestjerne, som følge af det kraftfulde stormvejr.

ÅkirkeJULEbys besøgende kan den kommende uge se frem til at nyt træ med stjerne på toppen, oplyser SYTE.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU