Politiets publikumsekspedition i Åkirkeby, Allinge og Nexø vil blive ændret kort efter årsskiftet.
Det skyldes, at alle ekspeditioner, der vedrører pas og kørekort, fra 1. januar 2007 overgår til Regionskommunen. Det betyder, at der ikke vil være det samme behov for at have faste åbningstider, oplyser politidirektør Peter Møller Nielsen.
- Politiet vil imidlertid altid være tilgængeligt. Ved telefonisk henvendelse til Bornholms Politi vil borgerne straks få vejledning og blive betjent. Hvis henvendelsen kræver personlig betjening aftales med borgeren om politiet kommer til borgeren eller borgeren kommer til nærmeste politistation, hvor der så vil være politi til stede, siger Peter Møller Nielsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.