Retten i Rønne afsagde mandag forholdsvis hårde domme i en narkosag.
En 28-årig kvinde fra Bornholm fik en dom på et år og tre måneders fængsel. De 60 dage blev ubetinget fængsel, mens resten blev en betinget straf.
Kvinden havde solgt 35 gram amfetamin til 110 kr. pr. gram og 10 gram kokain til 500 kr. pr. gram til en mand. Denne mand havde også købt fire-seks gram hash af kvinden.
Den dømte havde fået narkoen leveret af den 26-årige Thomas Hansen fra København, som fik en fængselsstraf på et år og tre måneders fængsel, skriver Bornholms Tidende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.