BORNHOLM – Alle elever i 7. og 8. klasse på Bornholm skal fremover have individuelle vejledningssamtaler om uddannelse og fremtid.
Det fremgår af Bornholms Regionskommunes nye sammenhængende plan for vejledningsaktiviteter i skoleåret 2026/2027.
Kommunen ønsker blandt andet at afstigmatisere vejledningen og sikre, at alle unge får bedre indsigt i uddannelsesmulighederne efter grundskolen.
Samtidig skal der fortsat være særlig støtte til elever, som vurderes at have behov for ekstra hjælp i overgangen til ungdomsuddannelse.
Planen beskriver også et tættere samarbejde mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser på Bornholm.
Der bliver blandt andet arbejdet med erhvervspraktik, brobygning, Skills Stafet og virksomhedsforløb for at gøre eleverne mere afklarede om deres fremtidige valg.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.