RØNNE - Alsie Express er tilfreds med passagertallet på ruten mellem Sønderborg og Bornholm.
Det oplyser adm. direktør Lone Marie Koch, Alsie Express, til JydskeVestkysten.
Alsie Express har fløjet til Bornholm henover sommeren. De flyvninger stopper 10. august, men tallene ser ifølge direktøren meget flotte ud. Hvor flotte vil man dog først afsløre når den sidste tur til solskinsøen er fløjet.
Sikkert er det dog, at ruten til Bornholm vender tilbage i 2019.
Luftfartselskabet Alsie Express er etableret i 2013 og driver normalt flyforbindelsen mellem Sønderborg og København.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.