FORBRUG - Miljøbevidsthed og bæredygtighed er oppe i tiden, og miljørigtig adfærd og ansvarlig omgang med resurserne er en dagsorden, som fylder i politik, arbejdsliv og socialt.

Men… hvornår udlever man egentlig miljørigtig adfærd? Er der mere miljø for pengene i at købe en konventionelt produceret dansk grøntsag end en økologisk fløjet ind fra udlandet? Hvordan sammenligner man de to?

Bruger jeg mere strøm på at streame en serie på tv end på at blæse den op på storskærm i en klimakølet biograf – og hvor mange mennesker skal vi være i biografen for, at regnskabet tipper den anden vej?


Det er svært som forbruger at følge med, og nemmere bliver det ikke af, at faktorerne skifter hele tiden. Er elbilen stadig miljøvenlig, når du tanker i udlandet, hvor strøm laves på kul?

Og hvad med levetid og genanvendelse - er den nye, økologisk bomuldsundertrøje bedre for miljøet end at købe en almindelig i genbrugsbutikken?

Svarene er mange, og mange af dem er rigtige i større eller mindre grad.


Det, der er fælles for alle er, at det miljøvenlige forbrug er det forbrug, der ikke finder sted. Altså den flyrejse, du afstår fra, den bøf, du ikke spiser, og det forbrug, du ikke har, gavner og gør en forskel.

Og så alligevel: Det er måske godt for miljøet, hvis dit forbrug handler om at udskifte et gammelt oliefyr til en varmepumpe, så helt sort hvidt er det ikke.


Hvis man i dagligdagen vil sikre sig, at der er tænkt på miljøet i de produkter man vælger, kan man kigge efter Svanemærket og EU-blomsten, der er to miljømærker, hvor producenter skal leve op til en række krav og kriterier. Ordningen administreres af Miljømærkning Danmark, der er en instans udpeget af Miljøministeriet, og som er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.